Title: Apple og Flash

Body: Indrømmet det er lidt irriterende, at man ikke kan se Flash på hverken sin iPhone eller iPad, og selvom der findes metoder til at gøre det alligevel, så er det langt fra optimalt. Men hvorfor har Apple nu truffet denne beslutning? Ganske enkelt: de vil gerne skubbe alle i den rigtige retning hvad angår fremtidig teknologi på internettet. Alle syntes Apple var tossede da de droppede 3,5" disketten fra deres computere eller for den sags skyld droppede DVD/CD læseren/brænderen fra deres Macbook Air. Tiden viste at de var forudseende. Tiden vil vise om de har været det i forhold til Flash. Hvad er det så Apple forsøger at fortælle os? Apple synes at standarder på internettet er fantastiske. Det gør jeg forresten også, fordi det betyder færre timer brugt på at tilpasse vores udvikling til de forskellige browsere, færre omkostninger for kunder og til gengæld mere tid til implementering af nyttig funktionalitet. Derfor vil Apple gerne have vores fokus rettet mod HTML5. Den indeholder en masse ny funktionalitet der gør det noget nemmere at implementere f.eks. video. Se meget mere om HTML5 i denne artikel "HTML5":http://www.alistapart.com/articles/previewofhtml5 eller her: "Wiki":http://en.wikipedia.org/wiki/HTML5 i en mere opdateret version. Alle Apples mobile enheder understøtter HTML5 standarden. Har man installeret Safari 5 på sin stationære eller bærbare er HTML5 og CSS3 også understøttet her.

Position: 16

Parent: 0

User: 1

Active: false

Ret Tilbage